Ferielejligheder
i Sønderjylland

En ferielejlighed i Sønderjylland er et godt alternativ til et sommerhus og andre ferieboliger. På Drejby Strand Camping finder du flere forskellige ferielejligheder i forskellige størrelser og prisklasser, så der er noget til ethvert ønske og behov.

Ferielejligheder ved vandet

Lej en ferielejlighed på Als i Sønderjylland og nyd en komfortable og skøn ferie lige ved vandet! Hos Drejby Strand Camping har 5 af vores 6 ferielejligheder havudsigt og ligger kun få skridt fra den smukke, børnevenlige sandstrand. Lejlighederne ligger desuden i et naturskønt område med rigt fugleliv og gode vandreruter. En kort cykeltur herfra finder du en hyggelig lokal landsby med indkøbsmulighed og kro samt lokal bager, ligesom du på campingpladsen også kan besøge vores charmerende café, RICETERIA, hvor der serveres en lækker morgenmad, sunde salater, let frokost, kaffe og kage og meget andet.

Ferielejligheder til familier med børn

Book en ferielejlighed til familier med børn. Disse er placeret tæt på pladsens gode faciliteter med nem adgang til legeplads, boldbaner, aktivitetsrum og udendørs swimmingpool. Vores familievenlige ferielejligheder egner sig derfor godt til ferie med børn. Du får altid en ferielejlighed med egen terrasse og havemøbler, hvor I kan nyde måltiderne eller hygge med medbragte spil, bøger og andre aktiviteter.

Indretning

Vi har ferielejligheder indrettet med enkelt- og/eller dobbeltsenge samt sovesofa, dergiver plads til op mod seks personer. Lejlighederne indeholder et veludstyret køkken med kaffemaskine, elkedel, potter/pander og service. I stuen finder du et sofaarrangement og TV med kanaler, hvor I kan læne jer tilbage og slappe af.

Alle ferielejligheder har et privat udeareal i form af enten en balkon, veranda eller terrasse, hvor I kan nyde måltiderne og hygge jer sammen. Du er velkommen til at medbringe egen grill eller benytte campingpladsens fælles grill.

Du kan læse mere om de enkelte ferielejligheder længere nede på siden, hvor du også kan finde billeder og plantegninger.

Alle ferielejligheder er udstyret med:

  • dyner og puder
  • køkken med service og køleskab
  • komfur
  • kaffemaskine
  • elkedel
  • badeværelse
  • fjernsyn

Se galleri

Ferielejlighed 1

Ferielejlighed på 1. sal, med stor balkon med skøn udsigt over havet. Lejligheden er indrettet med entré, badeværelse, to soveværelser og stor stue i åben forbindelse med køkken.

  • 4-6 personer
  • 75 kvm
  • 2 dobbeltsenge og skabe
  • Sovesofa i stue
  • Balkon

Se galleri

Ferielejlighed 2

Lejlighed i stueplan med terrasse direkte til græsplæne og mindre end 50 m fra hav og strand. Indrettet med stue kombineret med køkken, soveværelse, lille mellemgang samt badeværelse.

  • 2-4 personer
  • 35 kvm
  • 2 enkeltsenge og skabe
  • Sovesofa i stue
  • Terrasse med havudsigt

Se galleri

Ferielejlighed 3

Hjørnelejlighed i stueplan med terrasse direkte til græsplæne og mindre end 50 m fra hav og strand. Lejlighed indrettet med kombineret stue og køkken, soveværelse, lille mellemgang samt badeværelse.

  • 2-4 personer
  • 35 kvm
  • 2 enkeltsenge og skabe
  • Sovesofa i stue
  • Terrasse med havudsigt

Se galleri

Ferielejlighed 4

Lejlighed på 1. sal med stor balkon med skøn udsigt over havet. Lejligheden er indrettet med entré, soveværelse, lækkert badeværelse samt dejlig stor stue i åben forbindelse med køkken. Fra stuen er der adgang til to store hemse.

  • 4-6 personer
  • 75 kvm
  • 1 dobbeltseng
  • 2 hemse med hver to sovepladser
  • Balkon

Se galleri

Ferielejlighed 5

Lejlighed i stueplan med indhegnet terrasse direkte til græsplæne og mindre end 50 meter til hav og strand. Indrettet med stor stue i åben forbindelse med køkken, to soveværelser, toilet, depotrum samt stort baderum.

  • 4-6 personer
  • 65 kvm
  • 4 enkeltsenge
  • Sovesofa i stuen
  • Indhegnet terrasse

Se galleri

Ferielejlighed 6 – Verandaen

Lejlighed med veranda mod sydøst og lille græsplæne beliggende midt på pladsen tæt ved hovedbygningen og direkte ved legepladsen for de små børn. Lejligheden er indrettet med kombineret stue og køkken, soveværelse samt badeværelse.

  • 2-4 personer
  • 45 kvm
  • 1 dobbeltseng
  • Sovesofa i stuen
  • Veranda mod sydøst

Lejligheder:
se priser

Se vores priser på lejligheder
og book din næste ferie…

Se vores
nyeste tilbud

Er du spontan? Så tag et kig på vores tilbud for ferielejligheder…

Sådan ser
pladsen ud

Hvor vil du bo? Tæt på strand eller
legeplads? Se et kort over pladsen.

Ferielejligheder for op til 6 personer

Hos Drejby Strand Camping udlejer vi seks forskellige og flotte ferielejligheder med plads for to til seks personer. Her kan du nyde en get-away med kæresten eller vennerne – eller du kan tage familien med på en hyggelig og sjov ferie i Sønderjylland fyldt med aktiviteter og afslapning på stranden. Ferielejlighederne giver jer mulighed for at bo komfortabelt og i skønne omgivelser, mens I nyder naturen omkring og den livlige feriestemning på campingpladsen.

Praktisk info

Vores ferielejligheder er udstyret med alle dagligdagsartikler. I soveværelset finder du dyner og puder, men du skal selv medbringe linned, håndklæder, viskestykker/karklude og personlige fornødenheder. Vil du spare plads i kufferten eller i bagagerummet kan du også vælge at leje håndklæder og sengelinned her på campingpladsen. Giv os gerne besked, når du booker din ferielejlighed – så lægger vi det hele klar til dig.

Rengøring af ferielejligheder

Alle vores gæster skal føle sig godt tilpas i vores ferielejligheder. Derfor er alle ferielejligheder gjort rene, når du flytter ind i dem – og de skal efterlades i samme tilstand, når dit ophold er slut. Medbring selv rengøringsartikler som klude og sæbe. Vil du slippe for rengøringsarbejdet, kan du bestille slutrengøring af lejligheden, og så tager vi os af det.

Feriestemning på campingpladsen

Lej en ferielejlighed hos Drejby Strand Camping og nyd de mange fordele ved campinglivet i mere luksuriøse rammer. Med en ferielejlighed hos os får du god komfort og ekstra plads indendørs, mens du stadig har adgang til mange sjove aktiviteter, fællesarealer, arrangementer og meget andet. Nyd den gode feriestemning på pladsen og lad ungerne lege med de andre børn i legeområdet.

Tilbud på ferielejligheder

Vi har af og til gode tilbud på ferielejligheder – også i eftertragtede perioder og helligdage. Du skal dog være hurtig, hvis du vil have fat i en af vores seks ferielejligheder før alle andre, så du kan nyde en komfortabel, hyggelig og skøn ferie i Sønderjylland.

Se vores tilbud og priser her

Ferielejligheder til hund

Vil du holde ferien med hunden? Så er du kommet til det rette sted. Hos Drejby Strand Camping vil vi gerne sikre, at hele familien – både de tobenede og de firbenede – kan holde ferie sammen. Derfor udlejer vi ferielejligheder med adgang for hunde. Vær opmærksom på trappen til lejlighed 1 og 4, hvor hunden skal løftes (læs mere under disse). Ferielejlighederne ligger i naturskønne omgivelser, der giver rig mulighed for at gå lange gåture og lege på stranden. Læs mere om vores faciliteter til hunde.